Beskrivelse
Vores “Hen Harrier” gin, opkaldt efter fuglen “Blå Kærhøg” på dansk, er fløjet ind i et EU-regulativ og må nu pynte sine fjer, uden farveskift i glasset.
Derfor kommer den nu med en ny opskrift med en mørk lilla farve i flasken i stedet for mørkeblå, med samme fantastiske smag og har fortsat en smuk lys violet farve i glasset mixet med tonic. Vi ved at mange har været begejstrede for det festlige farveskift og det er selvfølgelig trist for os, at det nu er ovre. Men som sagt så kommer “ægte skønhed” jo indefra 😉 Så med samme lækre smag og lys violette farve i glasset håber vi, at I vil tage godt imod den nye version 🤩
Den forbliver derfor i flokken af lækre velsmagende gins fra Volsted Distillery.
Den mere detaljerede årsag er at “Butterfly Pea” blomsten (som giver den blå farve i vores Hen Harrier gin og gør at farven skifter) ikke må bruges i produkter der sælges i EU. Vi er blevet pålagt af fødevarestyrelsen, at vi ikke længere kan producere og sælge fra vores lager af Hen Harrier gin. Fødevarestyrelsen vurderer, at det er ufarligt for fødevaresikkerheden og vi har blot fået en anmærkning, uden betydning for vores glade smiley gennem alle årene, men det falder under et EU-regulativ gældende novel foods.
Hen Harrier er en Old Tom Gin med en let sødme. Den en destilleret med store mængder citrus og har en afdæmpet note af rosmarin. En frisk og lækker gin der er perfekt både på terrassen og som aperitif.
Hen Harrier betyder “blå kærhøg”.
Anbefalet tonic og tilbehør: Fever Tree Mediterranean og blåbær.
700ml flaske – 41,4% alkohol – Tilsætningstoffer: E120, E133
Pris 325,-
Ønsker du at bestille denne vare, så kontakt os på 98920650